AV: Lars Oxfeldt Mortensen
Og det på trods af, at han netop skal opstarte et stort forskningsprojekt, som skal klarlægge skyernes rolle i klimaet. Et projekt som kan gøre fremtidens klimascenarier langt mere præcise end de er i dag.
Nu bliver han smidt ud af DTU, Danmarks Tekniske Universitet, som samtidigt konfiskerer det laboratorium han selv har skaffet til sin forskning.
I dette land har vi en enøjet tendens til kun at se på klimaet, som et resultat af afbrænding af fossile brændsler og, at vi kan styre klimaet ved at ændre mængden af CO2 i atmosfæren.
Videnskaben er fyldt med viden der peger i retningen af at også naturlige processer har stor betydning for klimaet. En af disse forskningsfelter står Henrik Svensmark for. Og det arbejde er vigtigt for os alle.
Svensmark siger:
"Det, der er særligt overraskende, er, at jeg har fået at vide, at selv hvis jeg skulle opnå ekstern finansiering, ville jeg ikke få lov til at fortsætte min forskning på DTU.
I praksis betyder det, at forskningsfeltet fjernes fra universitetet,
og jeg har ikke længere lov til at udføre eksperimenter i det laboratorium, jeg selv har opbygget over mange år.”
Skyerne dannes med hjælp fra eksploderende stjerner.
Svensmark har opdaget en mekanisme, der kan forøge eller reducere mængden af skyer i vores atmosfære, en mekanisme der kan skrue op og ned for temperaturen: Når kosmisk stråling fra universet rammer atmosfæren, ioniseres luftens molekyler. Dette kan fremme dannelsen af aerosoler, som fungerer som skykondensationskerner. Vanddamp som er den dominerende drivhusgas kan derefter kondensere på partiklerne og danne skydråber, som kan udvikle sig til skyer. Det vil sige endnu flere skyer end der var i forvejen. Jorden køles. Omvendt, når der er mindre kosmisk stråling, dannes der færre skyer og jorden varmes op. Magnetiske udladninger fra solen bestemmer denne skydannelse.
Mangelfulde klimamodeller
Der bruges i dag millioner af kroner på at forske i CO2 og klimaforandringer. Og ikke mindst i hvordan vi kan forhindre ”klimakatastrofen”. Men de scenarioer, der styrer politikernes grønne omstilling, er dybest set særdeles mangelfulde. Man estimerer med 2-5 C grades temperaturstigninger. Alt sammen scenarier, der ensidigt bygger på, at afbrænding af fossile brændsler alene styrer klimaet.
Svenmark forsker i den mest betydningsfulde drivhusgas nemlig vanddamp, og hvordan den bliver til skyer. Og skyerne er bestemmende for om jorden varmer 1 grad ved en CO2 fordobling eller 2-3 gange mere, på grund af skyernes ”feed back” virkning.
Svensmark var i gang med et forskningsprojekt, der skulle undersøge en naturlig proces, hvor ændringer i Solens aktivitet påvirker skydannelsen samtidig med de ændringer i klimaet, der skyldes stigende koncentrationer af drivhusgasser.
Den forskning som nu lukkes skulle kaste klarhed over skyernes rolle i de klimamodeller som danner grundlag for forudsigelserne for fremtidens klima. En forskning som har potentiale til langt mere præcist at fortælle os hvilken vej klimaet vil tage fremadrettet.
Fri forskning
DTU har valgt at lukke for denne forskning, og dermed en enestående mulighed for, at få kastet lys over skyernes rolle i forhold til CO2.
Universiteter bør være steder, hvor hypoteser afprøves, og hvor forskere udfordrer hinandens antagelser. Det er sådan, ny viden opstår. Historien viser, at mange af videnskabens største gennembrud begyndte som kontroversielle idéer. Selvom Henrik Svensmark er internationalt anerkendt og hans forskning følges med interesse ude i verden, ønsker DTU altså at lukke ned for denne forskning. Man burde i stedet støtte forskningen og begunstige den, så vi endnu bedre kan forstå klimaforandringerne.
Af Lars Oxfeldt Mortensen, Journalist og dokumentarfilminstruktør.
Foto © Lars Oxfeldt Mortensen
